Graviditetsscanning i hjertet af KøbenhavnTidlig scanning · Kønsscanning · 3D/4D · Gentest · Stork Shape

★★★★★Trustpilot & Google Reviews

Gravid i uge 12

Uge 12 er en milepæl. Din baby er på størrelse med en blomme, og de store organer og kropsstrukturer er nu anlagt og fortsætter med at udvikle sig. Risikoen for spontan abort er faldet betydeligt sammenlignet med de første graviditetsuger. Det er også omkring dette tidspunkt, at 1. trimester-scanningen tilbydes i det offentlige, og hvor mange endelig deler nyheden med familie og venner.

en blomme
På størrelse meden blomme
Længde5,4 cm
Vægt40 g
Trimester1.
Skrives som11+0 – 11+6
~160/min

Uge 12 af 40 · ca. 28 uger til termin

Din baby i uge 12

Din baby måler omkring 5,4 cm og vejer cirka 40 gram – den er mange gange tungere end i uge 8. Fra nu af handler graviditeten mindre om at danne nye organer og mere om at vokse og modne dem, der allerede er der.

Baby bevæger sig allerede rundt, selvom du endnu ikke kan mærke det. Hænderne kan åbne og lukke sig, knoglerne er begyndt at blive hårdere, og nyrerne producerer urin. Tarmene er nu på plads i bughulen, og fordøjelses- og urinvejssystemet er begyndt at fungere.

Ansigtstrækkene bliver stadig tydeligere, og øjne og ører bevæger sig mod deres mere permanente placering.

Din krop og dine symptomer i uge 12

Livmoderen er nu vokset op over kanten af bækkenet, og nogle kan begynde at mærke den som en fast bule lige over skambenet. Taljen kan begynde at ændre sig, og bukserne strammer, selvom maven endnu ikke rigtig ses.

For mange begynder kvalmen og trætheden at aftage i løbet af uge 12-14, når moderkagen gradvist overtager hormonproduktionen fra det gule legeme, men det er helt normalt, hvis symptomerne fortsætter. Blodvolumenet er også i gang med at stige for at understøtte graviditeten, og du kan blandt andet opleve let svimmelhed.

Nogle oplever forstoppelse og halsbrand, fordi graviditetens hormonelle forandringer, blandt andet progesteron, påvirker fordøjelsen. Huden kan ændre sig i begge retninger – nogle oplever den velkendte graviditetsglød, mens andre får mere fedtet eller uren hud. Hovedpine er også almindeligt i denne del af graviditeten.

Gode råd i uge 12

Husk nakkefoldsscanningen

Den offentlige nakkefoldsscanning tilbydes mellem uge 11+4 og 13+6.

Begynd at drikke mere vand

Blodvolumenet stiger med op mod 50 % gennem graviditeten. 2-2,5 liter væske om dagen holder hovedpine og forstoppelse på afstand.

Fortæl det, når du er klar

Der findes ingen regel om uge 12. Nogle deler nyheden tidligt for at have støtte, andre venter. Gør det, der føles rigtigt for jer.

Bevæg dig roligt

Gåture, svømning og let styrketræning er godt hele graviditeten igennem. Undgå kontaktsport og aktiviteter med faldrisiko.

Ofte stillede spørgsmål i uge 12

Kan man se kønnet i uge 12?

Ikke sikkert. Kønsorganerne er begyndt at differentiere sig, men de ligner stadig hinanden meget, og fejlmarginen er for stor. Vi laver derfor først kønsscanning fra uge 15 – med kønsgaranti.

Hvad er forskellen på nakkefoldsscanning og NIPT?

Nakkefoldsscanningen er en risikoberegning ud fra måling af nakkefolden kombineret med en blodprøve. NIPT er en analyse af babyens eget DNA i din blodbane og er væsentligt mere præcis – op til 99,9 % for Downs syndrom. De to supplerer hinanden fint.

Er kvalmen væk nu?

For mange aftager den mellem uge 12 og 16. Nogle har den længere, og en mindre gruppe har den hele graviditeten. Bliver du ved med at kaste op flere gange dagligt, så tal med din læge.

Gratis · én mail om ugen

Din graviditet – uge for uge i din indbakke

Hver gang du går ind i en ny uge, sender vi dig, hvad der sker med din baby og din krop, gode råd til ugen – og hvornår de forskellige scanninger giver mening. Afmeld med ét klik.

Ved at tilmelde dig accepterer du, at vi sender dig én mail om ugen frem til din termin. Du kan afmelde når som helst. Privatlivspolitik

♥︎ Bestil tid